Vores jordbær

Jensen Jordbær

Vores jordbær​

Vi har 11 forskellige jordbær sorter, som har hver deres karakteristika. Sorterne herunder er listet med de tidligste i toppen, og de seneste i bunden.

Klik på de enkelte sorter herunder, for at se, hvordan den udmærker sig med hensyn til smagsindtryk, sødme og holdbarhed.

- Jensen Jordbær - slider jordbaer 10 - Vores jordbær
- Jensen Jordbær - logo 92 - Vores jordbær
- Jensen Jordbær - allegro 156 - Vores jordbær

Allegro

Tidlig sæson
Allegro er en meget tidlig sort med virkelig god smag og meget skinnende bær.
Allegro er super sød og meget spisevenlig, især måske også fordi det er et af de første bær i sæsonen.
Allegro har vundet vores hjerter her hos Jensen Jordbær.

- Jensen Jordbær - honeoye 168 - Vores jordbær

Honeoye

Tidlig sæson
Honeoye jordbær modner tidligt, har mørkerøde, skinnende, middelstore bær.
Smagen er syrligt-sød, overfladen er ensartet, glat og bærret er rødt hele vejen igennem.
Bærret er fast, aromatisk og med god smag. Anvendes både frisk og til frost.​

- Jensen Jordbær - rumba 190 - Vores jordbær

Rumba

Tidlig sæson
Rumba er også en af vores tidlige sorter.
Den udmærker sig ved, at bære kæmpestore bær som er højrøde og skinnende med en højrød farve.
Rumba gør alt det som et jordbær skal.
Den ser meget indbydende ud i skålen og giver en stor lyst til at spise jordbær til vi revner.

- Jensen Jordbær - sonata 202 - Vores jordbær

Sonata

Medium sæson
Sonata jordbær er en normal sort med meget veludviklet bær - størrelse. De har en sød smag med syre, anvendes både frisk og til frost.
God holdbarhed.​

- Jensen Jordbær - faith 208 - Vores jordbær

Faith

Sen sæson
Faith er en ny sen sort, der er med til at forlænge jordbærsæsonen med flere uger til dem, der har været på ferie og er gået glip af de friske bær i forsommeren. Bærrene er store og lyse med en rigtig god smag.​

- Jensen Jordbær - salsa 196 - Vores jordbær

Salsa

Middel til sen sæson
Salsa er middel sene til sene bær. Det er et af de jordbær der kommer på marken i slutningen af sæsonen. Salsa er et lyst rødt bær med en skinnende overflade. Salsa smager fortrinligt. Bærret har lidt sit udseende imod sig, Men bare rolig, Salsa er modent når det ligger fint og helt orange i bakken.

- Jensen Jordbær - florence 162 - Vores jordbær

Florence

Florence jordbær har store bær, især i den første del af plukkeperioden. Bærrene er middel-mørkerøde og gennemfarvet. Smagen er god, frisk og syrlig med nogen aroma. Bærrene er forholdsvis faste og holdbare. Plukkesæsonen er sen.

- Jensen Jordbær - magnus 174 - Vores jordbær

Magnus

Meget sen sæson
Magnus er som Malwina en meget sen sort. Den kendetegnes ved, at den har meget lyse bær der er glinsende. Magnus er meget velsmagende og bærrene er faste og smager bare godt.

- Jensen Jordbær - malwina 220 - Vores jordbær

Malwina

Meget sen sæson
Med Malwina-bærret nærmer man sig afslutningen på jordbærsæsonen. Det er et meget mørkt, nærmest rødvinsfarvet bær og er kendetegnet ved at have store skinnende bær med rødt frugtkød. Malwina-bærret har en kraftig og aromatisk jordbærsmag med meget sødme. Det egner sig godt til frisk brug såvel som til frysning.​

Pluk selv jordbærsorter

- Jensen Jordbær - polka 184 - Vores jordbær

Polka

Middel sæson
Smagfuldt jordbær, der egner sig godt til at blive spist superfrisk, men kan også syltes. Bærret er specielt velegnet til frysning, grundet en fast konsistens og det har en helt fantastisk dyb jordbærsmag. For dem som kender Senga Sengana - den gamle jordbærsort, så er det Polka som ligner det mest.

- Jensen Jordbær - korona 214 - Vores jordbær

Korona

Middel sæson
Det har middelstore til store bær med en stærk mørkerød bærfarve. Korona er et sødt bær med god smag og aroma. Det er ikke så fast og bliver nemt trykket. Hvis det ikke spises, mens det er flot og frisk, er det også meget velegnet til frysning og sylt.​